| Program |
![]() Midnight ExpressBrad Davis og John Hurt har hovedrollerne i denne rystende, nervepirrende og autentiske beretning, instrueret af Alan Parker. Filmen blev belønnet med hele to Oscars, bl.a. for manuskriptet af ingen ringere end Oliver Stone, og var nomineret til yderligere fire. Under en ferie i Tyrkiet forsøger den amerikanske turist Billy Hayes, at smugle noget hash med hjem. Han tages desværre af politiet i lufthavnen, og sættes i varetægtsfængsel indtil hans sag kommer for retten. Fængslet er et ubeskriveligt helvede, hvor gennemtærskning og voldtægt hører til dagens orden. Her møder Billy nogle andre vestlige fanger, der alle fortæller ham, at han godt kan glemme nogensinde at slippe ud - og ganske rigtigt, de tyrkiske dommere idømmer Billy en langt hårdere straf end han nogensinde havde kunnet forestille sig. Han kan nu se frem til at være i den sadistiske fangevogter Hamidous vold resten af sine dage. Først nu begynder det virkelige mareridt, men Billy er fast besluttet på at gennemføre en såkaldt 'Midnight Express' - fangernes slang for det de alle drømmer om: At flygte fra helvedesfængslet. |